NYKREDIT: KRYSTAL OG SKY
Kontorbygningens form er inspireret af en krystal med glaspartier, der ændrer udtryk efter himlen og lyset. Bygningen kommer til at hvile på tre punkter på jorden. Fodgængere kan derfor passere under den. Krystallen er tegnet af schmidt, hammer & lassen.
Den 5000 m2 store plads vil ændre karakter dag og nat. På pladsen vil kunne opleves vægge af vandstråler i varierende mønstre styret af vinden. Et stort vandspejl vil gengive himmelens forandringer. Pladsen er tegnet af SLA.
Om natten sættes andre mønstre af lys på pladsen, som bliver offentligt tilgængelig døgnet rundt. Pladsen er tegnet af SLA. Den kommer også til at danne forplads for Krystallens kommende nabo: en bygning af hollandske Egeraat under navnet Smaragden.